Fritliggende villa med ca. 900 m2 have med frugttræer, buske og blomster, carport og redskabsskure på Spurvelunden i Allested-Vejle er til salg. Den 4-værelses bolig på 106 m2 er beliggende i lukket vænge som én ud af otte boligenheder omkring et stort fællesareal med 5-10 minutters gang til indkøb, skole, idrætshal og bus. Boligen indeholder 2 soveværelser og et kammer foruden vinkelbygget køkken/alrum/stue ud i ét. Samt naturligvis entré, bryggers og bad. Et fejllagt Berry Alloc laminatgulv er under udskiftning (herunder montering af ny Epoq køkkenø), mens resten af boligen er tiptop (ind- og udvendig) og indflytningsklar.
Foreningen er oprettet i 1987 og er løbende vedligeholdt/renoveret med blandt andet energirigtige døre og vinduer.
Foreningen har en gennemsund, transparent økonomi og den offentlige vurdering af boligen er kr. 960.000, den anslåede tekniske værdi er kr. 879.607 og salgsprisen er kr. 750.000.
De månedlige udgifter er: boligafgift (”husleje”) på kr. 700 og ejerudgift (forsikringer, vedligehold, renoveringer, gasfyrservice m.v.) på kr. 1.100. I alt kr. 1.800/md.
Læs om Allested-Vejle her.
Og kontakt gerne bestyrelsen for besigtigelse af boligen eller yderligere information på tlf.: 2388 0475 (efter kl. 14) eller på mail.

